Grønjords Ager

35 familieboliger for Domea

For Boligselskabet Domea Odder, har Cj Group opført 35 almene familieboliger på Grønjords Ager i Odder. Boligerne er orienteret mod Løkkegårdsvej til den ene side og mod grønne fællesarealer til den anden.

No items found.

Om projektet

Boligerne består af rækkehuse, som ligger i flere mindre rækker. Der er 3-rums boliger på 95 m2 og 4-rums boliger på 110 m2.

Boligerne er placeret henholdsvis øst-vest og nord-syd, så opholdsrum og haver er orienteret mod vest eller syd, og derfor får masser af dagslys.

Der er yderligere etableret privat have til boligerne, som også har et tilhørende skur.

Boligerne er udført med materialer og tekniske løsninger i god, solid kvalitet. Der er langt hen ad vejen valgt traditionelle og robuste løsninger, som sikrer en god, stabil drift.

Bygherren har lagt vægt på et godt indeklima. Det er tilgodeset ved, at boligernes køkken/alrum er gennemlyste og tilmed har et ovenlysvindue.

Desuden er der installeret energieffektive ventilationsanlæg til sikring af luftkvaliteten.

Processen har været kendetegnet ved en god, løsningsorienteret dialog alle parter imellem. Projektet har været udfordret af et stramt budget og besværlige jordbundsforhold, men netop den gode dialog har båret teamet igennem til bygherrens store tilfredshed.

Bygherre
Domea Odder afd. 131.04
Omfang
Opførelse af 35 almene familieboliger inkl. depoter, miljøstationer og etablering af udvendige arealer
Entrepriseform
Totalentreprise
Rådgiver(e)
Aarstiderne Arkitekter | Rønslev A/S
Areal
3.610 m²
Byggeår
2018-2019

Cj Groups ydelser på projektet omfatter bl.a.:

  • Budgetansvar
  • PSS og arbejdsmiljøkoordinering
  • Projekt- og byggeledelse under udførelsen
  • Kvalitetssikring og D&V
No items found.

Ønsker du at vide mere?

Kontakt os gerne for at høre mere om vores projekter og hvordan vi kan hjælpe dig med at realisere dine idéer.

Kontakt os