Vores historie og menneskerne bag byggerierne
På denne side kan du læse om os og vores efterhånden lange, professionelle og klimavenlige historie som et dansk entreprenørfirma der udfører alle former for større byggerier i den private, almene og offentlige sektor. Du kan også møde alle hjernerne bag byggerierne – de mennesker, som dagligt knokler for at få det hele til at ske.

Hvem er vi?
Hos Cj Group er vores ansatte og kollegaer den absolut vigtigste ressource. Mød dem her og se, hvad de hver især bidrager med her hos os.



Mød menneskerne bag Cj Group

Vores historie
Cj Group A/S har rødder helt tilbage til 1976, hvor firmaet Murermester Ole Richter blev stiftet i Egå. Firmaet – der senere ændrede navn til Murercentret – blev i 2010 en del af entreprenørvirksomheden Chr. Johannsen og ændrede i den forbindelse navn til Cj Group Aarhus.
I 2016 stoppede Cj Group Aarhus med egenproduktion af murerarbejde, så der den dag i dag udelukkende fokuseres på hoved- og totalentrepriser. Cj Group Aarhus løsrev sig desuden sidenhen i 2020 helt fra Chr. Johannsen, og har siden da været ejet af fire interne partnere, der alle er aktive i virksomhedens daglige drift.
Firmaet går nu under navnet Cj Group A/S med base i Aarhus, og udfører opgaver i Jylland og på Fyn.

Jeg elsker rollen som projektchef, hvor jeg agerer bindeled mellem bygherrer, rådgivere, myndigheder og underentreprenører. Hver dag er fuld af spænding og afveksling. Mine kollegaer og jeg har et kanon godt samarbejde. Der er altid smil på læben. Vi er enormt gode til at benytte os af hinandens kompetencer og drage nytte af de udfordringer, vi hver især står over for dagligt på vores forskellige byggepladser.
Vores kerneværdier
Cj Group bygger på tre kerneværdier: Ansvarlighed, ordentlighed og nysgerrighed. Vi tager ansvar for vores projekter og sikrer, at de bliver udført med højeste standard for kvalitet og sikkerhed. Vi handler altid med ordentlighed, hvilket betyder, at vi er ærlige, pålidelige og respektfulde i alle vores relationer. Vores nysgerrighed driver os til konstant at søge nye og innovative løsninger, der kan forbedre jeres byggeri og skabe værdi for jer.
Uanset om det drejer sig om nybyggeri, renovering eller transformation, stræber vi efter at levere resultater, der ikke kun opfylder, men overgår vores kunders forventninger. Vores team af erfarne fagfolk arbejder tæt sammen for at sikre, at hvert projekt bliver en succes fra start til slut.
Ansvarlighed
- Vi overholder aftaler og tør stille krav til at vores samarbejdspartnere gør det samme
- Vi sikrer kvalitet, dokumentation og klimabevidste valg
Ordentlighed
- Vi er konstruktive og troværdige i vores kommunikation og adfærd
- Vi bidrager altid aktivt til det fælles mål
Nysgerrighed
- Vi udvikler og forbedrer kundens projekt med ny viden
- Vi tænker kreativt, og gerne klimavenligt, for at indfri kundens behov
Vores vision og mission
Vi vil skabe ansvarsbevidst byggeri til fremtiden.
Vi forbedrer og udfører bygherrens projekter med viden og klimabevidste løsninger.
Gennem udviklende samarbejde sikrer vi værdi for vores strategiske samarbejdspartnere og arbejdsglæde hos vores medarbejdere.
Ved løbende at arbejde aktivt med prioriterede strategiske indsatsområder sikrer vi at strategien bliver en integreret og naturlig del af hele Cj Group.
Cj Group som arbejdsplads
Som mellemstor entreprenørvirksomhed tilbyder vi et professionelt og ambitiøst miljø, hvor bygningskonstruktører, bygningsingeniører og andre med relevant byggefaglig viden kan udvikle sig fagligt og personligt.
Vi bygger med kvalitet – og vi investerer i menneskene bag
I Cj Group har vi en mission om at skabe arbejdsglæde hos vores medarbejdere. Derfor er en af vores strategiske indsatsområder, at vi vil være en attraktiv arbejdsplads med fokus på udvikling af den enkelte medarbejder.

Attraktive vilkår og moderne rammer
Vores medarbejdere trives i moderne og funktionelle faciliteter, der understøtter både samarbejde og fordybelse. Vi arbejder med udgangspunkt fra vores kontor i Aarhus, og har projekter med byggepladser i Jylland og på Fyn.
Foruden gode kollegaer, attraktive vilkår og moderne rammer tilbyder vi:
- Sundhedsforsikring, attraktiv pensions- og frokostordning
- Arbejdstøj med logo
- Fokus på trivsel og god balance mellem arbejdsliv og privatliv


Det der adskiller Cj Group fra mange andre steder, hvor jeg har arbejdet, er den stærke holdånd og viljen til at tage ansvar – også for opgaver, der ikke nødvendigvis står i ens egen jobbeskrivelse. Vi løfter i flok, og der er en kultur, hvor det er naturligt at give en hånd med, hvis det gavner projektet eller kollegaerne. Der er stor imødekommenhed over for nye idéer, både i ledelsen og blandt kollegaerne. Især ude på byggepladserne arbejder vi tæt sammen og finder ofte løsninger i fællesskab.
Professionel og personlig udvikling
Cj Group er en uformel og fleksibel arbejdsplads med plads til individet og selvstændighed, hvor både det gode sociale og faglige arbejdsmiljø er højt prioriteret. Vi arbejder målrettet med at udvikle vores virksomhed og medarbejdere, hvilket betyder:
- Årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
- Medarbejdertilfredshedsmålinger med konkret opfølgning
- Løbende efteruddannelse og kurser – herunder med fokus på klimamæssige kompetencer
- Tydelige karrieremuligheder gennem en flad og agil organisationsstruktur, hvor initiativ og ansvar tages seriøst
- Hele virksomheden involveres i udvikling og strategiarbejde
- Et stærkt sammenhold, hvor vi løfter hinanden


Eksempler på funktioner og ansvar
Som byggeleder har du ansvar for den daglige drift på byggepladsen.
Dine opgaver og dit ansvar omfatter bl.a.:
- Koordinering af håndværkere og underentreprenører
- Tidsplanlægning og kvalitetssikring
- Arbejdsmiljøledelse og sikkerhed
- Opfølgning på fremdrift, økonomi og logistik
- Kommunikation mellem byggeplads og projektledelse
- Afholdelse af bygge- og sikkerhedsmøder
- Deltage i indkøb af underentreprenører og leverandører
- Sikre et lærerigt og værdifuldt praktikforløb for praktikanter
Som projektleder får du ansvaret for hele projektforløbet.
Dine opgaver og dit ansvar omfatter bl.a.:
- Ansvarlig for et samlet projektteam
- Ansvaret for byggeprojektet fra kalkulation til aflevering
- Indkøb af underentreprenører, leverancer og rådgivere, herunder udarbejdelse af kontrakter
- Sikre opnåelse af målsætninger for kvalitet, bæredygtighed, sikkerhed og økonomi m.v.
- Løbende kontakt til bygherrer, myndigheder, rådgivere og underentreprenører
- Sikre rettidige afleveringer til tilfredse bygherrer
Som projektchef får du det overordnede ansvar for hele projektforløbet på en eller flere samtidige byggesager.
Dine opgaver og dit ansvar er mere overordnede, hvorfor en solid og bred erfaring er påkrævet.
Fællesskab og samarbejdskultur
Vi tror på, at et stærkt fagligt miljø også skal være et godt socialt sted at være. Derfor prioriterer vi:
- Fælles arrangementer og sociale aktiviteter – der sikres af et engageret aktivitetsudvalg
- Gode relationer på tværs i hele organisationen
- En kultur, hvor åbenhed, ansvar og respekt går hånd i hånd


Jeg oplever samarbejdet i Cj Group som særdeles positivt – både med kollegaer på byggepladsen og med kollegaer på kontoret. Der er en god og konstruktiv dialog i dagligdagen, og overdragelse af sager fra tilbudsafdelingen fungerer meget tilfredsstillende. Løbende sagsgennemgange på byggepladsen giver desuden nye perspektiver og bidrager til en bedre forståelse og prioritering af opgaver. Den flade organisationsstruktur fremmer åbenhed og dialog, hvilket skaber et trygt arbejdsmiljø med høj grad af tillid.
Vil du også være en del af Cj Group?
Cj Group er en uformel og fleksibel arbejdsplads, hvor der er plads til individet, selvstændigheden og det gode sociale miljø. Har du viljen og evnen til det gode og givende samarbejde, så har vi de gode rammer, kompetente kollegaer og spændende byggeopgaver.
Vi har i øjeblikket ingen ledige stillinger
Bliv praktikant inden for hoved- og totalentreprisestyring
Kom i praktik i Cj Group og bliv en del af spændende byggerier, hvor den grønne omstilling af branchen vægter højt. Som praktikant får du masser af ansvar, samtidig med at du arbejder side om side med erfarne fagfolk, du kan sparre med. Vi vægter højt, at vores praktikanter kommer til at indgå som en del af det daglige team på byggepladsen, så vores praktikanter bliver udfordret i løbet af deres praktikophold med relevante og lærerige opgaver.
Praktikant
Søg uopfordret hos Cj Group
Du er altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er på udkig efter talentfulde medarbejdere.

