Østervænget
Opførelse af 16 boliger
På Østergade i Odder, har Cj Group opført etape II af en bebyggelse på i alt 30 boliger for AAB Odder.
Etape II består af 10 boliger i 2 etager med altangang og elevator samt 6 tæt-lav boliger.
Om projektet
Projektet er udformet i et funktionalistisk formsprog med ”flade tage”, lyse teglsten og mørkegrå træ/alu facadeelementer. Skure og felter på facaden er beklædt med mahognilister.
Bebyggelsen ligger naturligt placeret i det skrånende terræn og med legeplads placeret centralt i bebyggelsen. Ved indgangen til området er placeret et nedgravet renovationsanlæg.
Byggeriet vandt Odder Kommunes Bygningspris 2017 med følgende begrundelse:
” Rådets begrundelse for valget er, at Østervængets etape II afrunder et enkelt, gedigent og arkitektonisk overbevisende boligområde. Det fremtræder samlet set velafgrænset udadtil, men som indadtil åbner sig mod de fine og intime leverum mellem boligerne. Bebyggelsen virker gedigen i sit materialevalg og har gennemgående en menneskelig skala og en god bygningsdetaljering. I bebyggelsesplanen er der desuden sikret en opdeling mellem udeopholdsarealer til hver bolig og de fælles friarealer, som uden fysisk afspærring fremmer en fælles forventning om og adfærd i respekt for disse zoners forskellige anvendelse. Samtidig indbyder til kontakt mellem beboerne.”
Cj Groups ydelser på projektet omfatter bl.a.:
- PSS og arbejdsmiljøkoordinering
- Projekt- og byggeledelse under udførelsen
- Kvalitetssikring og D&V




Ønsker du at vide mere?
Kontakt os gerne for at høre mere om vores projekter og hvordan vi kan hjælpe dig med at realisere dine idéer.
