Studstrupværket
Ombygninger ifm. levetidsforlængelse
Arbejdet på Studstrupværket har omfattet mange forskellige opgaver. Fælles for dem alle har været det store fokus på sikkerheden og beskyttelse af de eksisterende komponenter, som har kørt i drift under arbejdet.
Om projektet
Cj Group har på Studstrupværket opført en ny tavlerumsbygning. Bygningen er udført med fuld kælder, hvor kælderdæk, kældervægge og terrændæk er udført i pladsstøbt beton. Råhuset er udført i betonelementer med fladt tag.
I 2014 har vi også opført en ny elkedelbygning på 230 m² som skal huse et komplet elkedelanlæg til levering af ekstra fjernvarme produktion. Bygningen er opført i betonelementer og afsluttet med en skalmuring som er blevet vandskuret.
Blandt mange mindre opgaver er der blevet udført nyt slidlag på kølevandsindtag i sprøftepuds, reparationer på betonsiloer fra lastbillift 50 m over terræn, grave- og murerarbejde under højtspændingsledninger, montering af stålskinner som underlag for nye transformerstationer, montering af ståldæk, etablering af punktfundamenter for olieledninger, etablering af betonkar til opsamling af rensevand under kålbånd, etablering af kloak, etablering af nye køreveje, udlægning af belægning og meget mere.
I forbindelse med udskiftning af el-tavler, er der blevet udført udstøbning af eksisterende udsparinger, spartling af gulv, hulboring til nye elkabler og udlægning af linoleum. Dette arbejde er udført mens nogle af højspændingstavlerne har været i drift, hvilket har betydet at man har skulle tage stort hensyn til, at støv og vand ikke har forurenet tavlerne, dette ville kunne ødelægge tavlerne og skabe livsfarlige situationer for de udførende håndværkere.
Cj Groups ydelser på projektet omfatter bl.a.:
- Projekt- og byggeledelse under udførelsen
- Kvalitetssikring og D&V
- Tidsplanlægning og koordinering med driften
- Murerarbejdet i egenproduktion




Ønsker du at vide mere?
Kontakt os gerne for at høre mere om vores projekter og hvordan vi kan hjælpe dig med at realisere dine idéer.
