Tranbjerggårdsvej
59 almene boliger i Mårslet
Langs Tranbjerggårdsvej i Mårslet varetager Cj Group totalentreprisen på opførelsen af 59 nye almene boliger for DOMI Bolig.
Om projektet
Projektet er disponeret på tre byggefelter, der tilsammen skaber et sammenhængende og grønt boligområde med fokus på fællesskab, tryghed og høj hverdagskvalitet.
Bebyggelsen rummer en varieret sammensætning af boligtyper – fra mindre 2-værelses boliger til større familieboliger i ét og to plan – samt et mini-fælleshus på ca. 54 m², der fungerer som samlingspunkt for beboerne.
Boligerne er indrettet som gennemlyste boliger med gode dagslysforhold, klare planløsninger og direkte adgang til private udearealer, terrasser eller altaner.
Projektet opføres i produkter godkendt til Svanemærket byggeri og lever op til skærpede krav til bæredygtighed, materialevalg og indeklima.
Der er arbejdet systematisk med robuste og vedligeholdelsesvenlige løsninger, lavt energiforbrug samt dokumenteret LCA i overensstemmelse med gældende krav.
Materialer og konstruktioner er valgt med fokus på lang levetid, god drift og minimale vedligeholdelses-omkostninger.
De fælles udearealer er disponeret med grønne opholdsrum, stiforbindelser og beplantning med hjemmehørende arter, der understøtter både biodiversitet og et trygt nærmiljø.
Regnvand håndteres via integrerede LAR-løsninger, der indgår som en aktiv del af landskabsbearbejdningen.
Boligerne er forsynet med decentrale, balancerede ventilationsanlæg med varmegenvinding, energieffektive installationer samt fjernvarme. Der er samtidig lagt vægt på høj tilgængelighed med niveaufri adgangsforhold, gode parkeringsløsninger og overskuelige adgangsveje til både boliger og fællesfaciliteter.
Cj Groups ydelser på projektet omfatter bl.a.:
- Myndighedsdialog
- Budgetansvar og økonomistyring
- Tidsplanlægning og koordinering med driften
- Bæredygtighedsdokumentation
- PSS og arbejdsmiljøkoordinering
- Projekt- og byggeledelse under udførelsen
- Fugthåndtering, kvalitetssikring og D&V
- Dokumentation af sociale klausuler



Ønsker du at vide mere?
Kontakt os gerne for at høre mere om vores projekter og hvordan vi kan hjælpe dig med at realisere dine idéer.

