Vikæret
Opførelse af 18 boliger i Vejlby
Opførelse af 18 boliger i 2 plan udformet som ”townhouse” på Vikærsvej i det centrale Vejlby. Byggeriet er opdelt i 4 blokke, med småhaver og fælles legeområde som giver stor værdi for området. Boligerne er udført med varierende gulvkoter for bedre at møde det eksisterende terræn og give gode adgangsforhold.
Om projektet
Cj Group A/S har været tidligt involveret i projektet, og bl.a. løbende bistået bygherren medsparring omkring pris, tid og kvalitet og har som totalentreprenør gennemført færdigprojektering og myndighedsbehandling i samarbejde med rådgiverteamet samt endelig tilrettelæggelse af byggeriet.
Således er det sikret, at der projekteres optimale og realisérbare løsninger, og at byggeriet kan opføres indenfor den fastsatte økonomiske ramme.
Foruden oprensning af grunden efter tidligere aktiviteter, er der udført en delvis sandpudeudskiftning.
Boligerne er opført med murede facader i varme grålige nuancer, facadepartier i træ/alu. og et lakeret ståltag med klikfals. Derudover er der udført murværk i relief på gavlene.
Der er opført skure og hegn med beklædning i thermowood med vandrette spor, som en naturlig og integreret del af afskærmningen mellem boligerne.
Udtalelse fra John Leibøll Jensen, Bygherre / Investor:
"Jeg har kun godt at sige om Cj Group A/S.
Jeg synes de har været topmotiverede hele vejen igennem og samarbejdet har været upåklageligt.
Jeg tænker vi gerne vil bruge dem en anden gang i forbindelse med fremtidige projekter.
Jeg synes de har et godt team hos Cj Group, et fasttømret team som har et solidt erfaringsgrundlag.
De er løsningsorienterede og går til opgaven med stor indsigt."
Cj Groups ydelser på projektet omfatter bl.a.:
- Tidlig involvering, tilrettelæggelse og sparring medrådgivere og bygherre
- Projekteringsledelse
- Budgetansvar
- PSS og arbejdsmiljøkoordinering
- Projekt- og byggeledelse under udførelsen
- Kvalitetssikring og D&V


.webp)
.webp)

Ønsker du at vide mere?
Kontakt os gerne for at høre mere om vores projekter og hvordan vi kan hjælpe dig med at realisere dine idéer.
